Sognepræst i Aars Pastorat (kbf), Vesthimmerlands Provsti
Embedet er ledigt til besættelse pr. 1. maj 2026 eller snarest derefter.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen. Tjenesteboligen ligger på adressen Løvsangervej 19, 9600 Aars.
Aars Sogn, Viborg Stift Folketal: 9.239, heraf 7.864 folkekirkemedlemmer
Kirkens gudstjenester
Der er god og stabil kirkegang til de forskellige gudstjenester i kirken. Udover søndagens højmesse er der familiegudstjeneste med dåb den første lørdag i hver måned.
Dertil kommer aftengudstjenester, pensionist gudstjenester, internationale gudstjenester, friluftsgudstjenester, BUSK-gudstjenester, gudstjenester for børn- og unge, gudstjenester for hørehæmmede samt meditationsgudstjenester.
Der afholdes desuden gudstjenester på bosteder og på de to plejehjem i byen
Aktiviteter ved kirken og samarbejdsrelationer.
Aars Sogn er kendetegnet ved et rigt og aktivt kirkeliv og et bredt engagement i byen. Der findes bl.a. FDF, Indre Mission, Danmissions Genbrug, Barnets Blå hus og Y’s Mens-klubber. Kirkens medarbejdere indgår desuden i et godt samarbejde med andre foreninger og aktiviteter i byen.
Ved Aars kirke er der Kirkens Børneklub, Kirkens Dagligstue, Fredagshjørnet (for dagplejebørn), Tirsdagscafe, International fællesspisning, højskoleaftner, højskoleuge, sognerejser, ukrainsk familieklub og en nepalesisk menighed.
Kirken har et velfungerende samarbejde med byens to folkeskoler og med uddannelsesinstitutionerne VHG (Vesthimmerlands Gymnasium) og HEG (Himmerlands Erhvervsgymnasium). Aars er Vesthimmerlands perle som handelsby og kirken har et godt samarbejde med handelsstandsforeningen, bl.a. i forbindelse med international madfestival, luciaoptog og halloween.
Samarbejde med kirkens Kirke-kulturmedarbejdere
Ved Aars kirke er ansat tre kirke-kulturmedarbejdere med følgende arbejdsopgaver;
En KK-medarbejder arbejder bl.a. med: Minikonfirmander i samarbejde med præsterne, skole/kirke undervisning i samarbejde med kirkens organist, pilgrimsvandringer, babysalmesang, samarbejde med Vesthimmerlands Museum omkring Stjernevandring og kulturarvsuge, gudstjenester for børn i forbindelse med jul, påske og fastelavn i samarbejde med præsterne.
En KK-medarbejder har ansvar for besøgstjenesten og kirkens PR.
En KK-medarbejder er leder af Mødestedet, der er placeret i Bymidten og drives i samarbejde med Handelsstandsforeningen og Borgerforeningen. Mødestedet er en spydspids af kirkens diakonale arbejde og ramme om fællesskaber for både unge, voksne og ældre.
Ved Aars kirke har vi sorggruppe for voksne, litteraturcafé, kunstudvalg og studiegrupper, der ledes af kirkens præster. Kirkens lokaler bruges desuden til sorggrupper for børn- og unge ledet af psykologer ansat af Vesthimmerlands Kommune.
Aars Kirke har et tæt samarbejde med Folkekirkens Familiestøtte, der står for en barselscafé, der har til huse i AKS, Aars Kirke/kultur og Sognehus
Konfirmander
Der er 6 konfirmandhold tilknyttet Aars kirke, hvoraf et af dem er et hold for elever med særlige behov. Holdene fordeles mellem præsterne, hvor en fuldtidspræst som udgangspunkt underviser to hold.
Det er en gave til Aars Kirke at vi har så mange konfirmander og opgaven med undervisningen hjælper vi hinanden med ved at dele erfaringer, sparre med hinanden og lave fælles aktiviteter, gudstjenester og udflugter.
Vi finder det vigtig at undervisningen af konfirmanderne er et fælles ansvar, så præsten ikke står alene med opgaven og det enkelte konfirmandhold. Vi ønsker at hjælpe hinanden og udnytte de kompetencer, der er til stede i kirkens medarbejderteam, så konfirmanderne også ad den vej møder hele kirken og får en oplevelse af at høre til ved Aars kirke.
Kirkelige handlinger
Af kirkelige handlinger har vi mange dåb, en del vielser og en hel del begravelser og bisættelser. I 2024 har vi således haft 71 dåb, 19 vielser og 100 begravelser/bisættelser
Gudstjenester og andre kirkelige handlinger fordeles mellem præsterne i forhold til ansættelsesgrad.
Også vedrørende kirkens handlinger deler vi erfaringer og sparre med hinanden, og profeterer af at dele oplevelser og idéer, både når noget er let og når noget er svært.
AKS – Aars Kirke/Kultur og Sognehus med kontorer til alle ansatte.
I AKS er der kontorer til alle ansatte – derunder kirkes præster, hvilke giver gode rammer for sparring og samarbejde mellem alle medarbejder ved kirken. Det gode arbejdsmiljø prioriteres højt og der er plads til smil, kaffepauser og nærvær – også med alle de frivillige, der har deres færden i huset.
For at understrege vigtigheden af de frivilliges indsats, afholdes der hvert år en frivillighedsfest. I dette år med deltagelse af 96.
Forventninger til vores nye præster.
Vi søger to præster, der kan se sig selv ind i kirkens liv i Aars Sogn og som vil indgå i teamsamarbejdet med de andre præster, med medarbejderne, med menighedsrådet og de frivillige.
Menighedsrådet har et ønske om øget fokus på familiearbejde og kontakten til skoler og ungdomsuddannelser.
Præsteteam og arbejdsdeling
Sognet er normeret til tre fuldtidspræster, og der er ingen distriktsdeling.
Ved nyansættelse revurderes ansvarsområderne, så vi både tilgodeser præsternes ønsker og menighedsrådets visioner for sognets udvikling.
Præster ved Aars Kirke indgår i præsteteam med præsterne i nabosognene, hvilket er til stor inspiration og glæde.
Kirken og rammerne
Aars Kirke er en oprindelig middelalderkirke, som blev væsentligt udvidet i 1922. Kirken rummer ca. 300 siddepladser og fremstår i god stand efter en gennemgribende renovering i 2004.
Orgelet er et Bruno Christensen-orgel fra 1972 med 18 stemmer. I kirken står der også et mindre koncertorgel og et klaver. Musikken spiller en vigtig rolle i kirkens liv og der bliver hen over året afholdt flere koncerter under ledelse af kirkens organist.
Kirkegården ligger omkring kirken og vedligeholdes særdeles flot af kirkegårdsansatte ledet af kirkegårdslederen. Ca. 2 km fra kirken ligger en annekskirkegård kaldet Blåbærdalen, hvor der også er mulighed for at afholde gudstjenester.
Præstebolig
Til kbf-præstestillingen er der tilknyttet bopælspligt.
Præstebolig er en villa fra 1993 og renoveret i 2019 på ca. 200 m2 med en dejlig terrasse med smuk udsigt over byens skøjte sø. Haven omkring præsteboligen er nyanlagt – enkel og let at holde.
Boligen ligger ca. 600 m i gåafstand fra kirken og helt ugeneret - tæt på skole, daginstitutioner og butikker.
Der er ikke præstekontor i præsteboligen.
Menighedsrådet
Menighedsrådet består af 12 valgte medlemmer og afspejler sognets brede sammensætning. Formand: Anders Didriksen, Højtoften 7, 9600 Aars, tlf. 30 33 92 29. Der afholdes fast 10 menighedsrådsmøder årligt, suppleret med møder efter behov. Det forberedende arbejde varetages fortrinsvis af menighedsrådets underudvalg.
Præsterne ved kirken fordeler sig i de forskellige underudvalg; Diakoniudvalg, Børne/unge-udvalg, Aktivitetsudvalg, Kirkegårdsudvalg og Globalt udvalg.
Læs mere om stillingen:
Læs mere om sognet her:
Fakta:
- OPSLAG: Tirsdag, den 17. februar 2026
- ANSØGNINGSFRIST: Mandag den 9. marts 2026 kl. 15.00
- ORIENTERINGSMØDE: Oplyses senere
Kontakt:
- MR-formand Anders Schifter Didriksen, Aars Sogn
Telefon 3033 9229 ∙ E-mail: abdidriksen@gmail.com - Provst Hanne Petersen, Vesthimmerlands Provsti
Telefon 2057 9909 ∙ E-mail: hpe@km.dk - Viborg Stift
Telefon 8662 0911 ∙ E-mail: kmvib@km.dk - Biskop Henrik Stubkjær,
v/sekretær Susanne Enevoldsen:
Telefon 8726 2174∙ E-mail: sav@km.dk