Ny menighedsrådslov giver mere frihed – og tydeligere ansvar

En ny formålsbestemmelse kursiv

Gammel ordlyd: »Sognets kirkelige og administrative anliggender ordnes og styres af menighedsrådet, medmindre andet er særligt hjemlet.«
Ny ordlyd: »Menighedsrådet skal virke for gode vilkår for evangeliets forkyndelse. Menighedsrådet er ansvarligt for folkekirkens virke i sognet og skal sørge for gode rammer for evangeliets forkyndelse, gudstjenester, kirkelige handlinger, den kirkelige undervisning, diakoni og mission.«
– Den nye formulering flytter ansvaret tydeligt over til hele menighedsrådet. Det bliver ikke længere en administrativ funktion, men en opgave, man bærer. Og så er det bemærkelsesværdigt, at ordet diakoni og mission nu står i loven. Det viser, at kirken skal turde række ud, siger Bodil Abildgaard.

Arbejdsmiljøet bliver et fælles ansvar

Ny bestemmelse: »Menighedsrådet, provsten og biskoppen er forpligtet til at samarbejde og sikre en gensidig orientering om forhold af betydning for arbejdspladsen.«
– Det er en vigtig ændring. Tidligere lå ansvaret alene hos menighedsrådet. Fremover bliver det tydeligt, at alle parter har et medansvar. Hvis noget går galt, skal man ikke pege på én, men finde løsningen i fællesskab. Det er et skridt mod en mere sammenhængende folkekirke.

Fleksibilitet i antallet af menighedsrådsmedlemmer

I dag afhænger antallet af medlemmer af sognets størrelse. Den nye lov giver større frihed til at justere medlemstallet inden for en ramme:

• Under 500 medlemmer: minimum 5, op til 8
• 500–2.000: minimum 7, op til 10
• 2.000–5.000: minimum 9, op til 12
• Over 5.000: minimum 11, op til 14

– Det lyder teknisk, men det betyder faktisk noget. For antallet af medlemmer har indflydelse på, hvor mange stemmer man har ved eksempelvis bispevalg. Derfor skal menighedsrådene overveje, hvordan de sammensætter sig – ikke bare af hensyn til arbejdet, men også til repræsentationen i folkekirken, siger hun.

Mere lokal beslutningskraft på kirkegårdene

Ny bestemmelse: Menighedsrådet kan selv godkende anlægsændringer og projekter på kirkegårdene, medmindre anlægget er udpeget som særligt bevaringsværdigt.
– Det er en reel lettelse. Mange små ændringer kan nu besluttes direkte i rådet uden at skulle forbi provsti eller stift. Det frigør tid og giver kortere vej fra tanke til handling – men forudsætter stadig, at man bruger den faglige rådgivning, siger stiftskontorchefen.

Folkekirkens jorder
– mulighed for at samle forvaltningen i provstiet

Folkekirken ejer omkring 11.000 hektar jord på landsplan. Indtil nu har det enkelte menighedsråd haft ansvaret for at udleje, vedligeholde og forvalte jorden lokalt. Med den nye lov bliver det muligt at overdrage forvaltningen til provstiet. Ny bestemmelse: Menighedsrådet kan beslutte, at provstiudvalget fremover varetager den administration af sognets jorder.
– Det er en af de mest markante ændringer. Mange menighedsråd oplever, at det er både tidskrævende og teknisk at administrere jord og det er måske heller ikke derfor de sidder i menighedsråd. Nu får man mulighed for at lægge det i et fælles system i provstiet, hvor der kan være bedre faglig bistand og større overblik. Ejerskabet flyttes til provstiet og den praktiske forvaltning samles dér, hvor kompetencen er. Det giver både stordriftsfordele og mere professionel forvaltning, siger hun.

Præsteboliger
– tættere kobling til provstiet

Fremover kan ansvaret for præsteboligerne overdrages til provstiet, så det hænger sammen med provstens rolle som arbejdsgiver på biskoppens vegne. Ny bestemmelse: Menighedsrådet kan beslutte, at provstiudvalget ikke skal overtage ansvaret for forvaltning, vedligeholdelse og udlejning af sognets præsteboliger.
– Det er et naturligt skridt da provsten på biskoppens vegne har medarbejderansvaret for præsterne, og derfor giver det mening, at boligforholdene også samles her. Vi ser mange steder, hvor menighedsrådet står med de praktiske opgaver, men hvor det i virkeligheden er provstiet, der skal håndtere de økonomiske og personalemæssige konsekvenser. Med den nye ordning får vi tydeligere roller, siger hun.
– Menighedsrådet bliver stadig hørt ved køb og salg, så den lokale forankring bevares. Men det formelle ansvar samles dér, hvor det hører hjemme – hos provstiet. Det er sund fornuft, siger Bodil Abildgaard.

Et lovarbejde med fokus på nutidens kirke

– Samlet set handler loven om at gøre det enklere at være menighedsråd. Vi får tydeligere roller, bedre samarbejde og flere muligheder for at organisere arbejdet, som det giver mening lokalt. Det er det, folkekirken har brug for nu, siger Bodil Abildgaard.
Lovforslaget om en ny menighedsrådslov fremsættes i Folketinget i 2025 og forventes at træde i kraft 1. januar 2026.