Folkekirken har brug for midtbanespillere

Tidligere teologisk specialkonsulent i Viborg Stift Henning Kjær Thomsen er også fodboldentusiast. Så når samtalen falder på folkekirkens fremtid, er han klar med en sammenligning ind i fodboldens verden.

Når Henning Kjær Thomsen taler om kirken, er det med ro i stemmen og et eftertænksomt blik. Han er trådt ud af arbejdslivet – men ikke ud af teologien. Tankerne kredser stadig om, hvordan kirken kan forblive et sted for fordybelse og troværdighed midt i en tid, hvor tempo og krav tager til.

Når kirken mangler midtbanen

Henning Kjær Thomsens store passion udover teologien er fodbold – og helt specifikt holdet Liverpool, hvor han kender navnene på samtlige legendariske spillere lige så godt som apostlene i Bibelen.
 Så når han får spørgsmålet om, hvor på banen vi mangler spillere, hvis folkekirken var et fodboldhold, spiller han behændigt bolden tilbage.
 – Så mangler vi nok spillere på midtbanen, fortæller han eftertænksomt, hvor han ser præsterne som de helt centrale spillere på den del af banen.
-Det er de præster der tager det lange, seje træk. Det er dem, der både forsvarer og sætter angreb i gang. Dem, der stiller sig til rådighed, tør være i rummet og bliver, hvor alle andre forsvinder, fordi der ikke er nogen svar.

Henning Kjær Thomsen mener, at der er brug for solide midtbanespillere der er villige til at forsvare ritualerne, gudstjenesten og de kirkelige handlinger.
-Den styrke, der er ritualerne, kan blive glemt i iveren efter at være aktuel. Her mangler vi solide midtbanefolk, der kan løbe solen sort, forklarer han.

At danne og blive dannet

Henning Kjær Thomsen har altid selv været en solid teologisk midtbanespiller, hvor interessen for teologi var noget, han fik med hjemmefra, hvor faderen var præst. Selv troede Henning dog, at han skulle læse idehistorie, efter at han i gymnasiet fik en lærer, der åbnede hans øjne for samspillet mellem religion og samfund i oldtiden. Det blev et afgørende øjeblik.

– Min lærer forbandt tingene på en måde, jeg aldrig havde set før. Derfra vidste jeg, at jeg måtte arbejde med de spørgsmål resten af livet.

Det blev så Henning Kjær Thomsens far, som pegede ham i retning af teologien som stedet, hvor han kunne få lov at arbejde med lidt af det hele.

– Jeg har altid set teologien som et af de mest alsidige fag, vi har. Den rummer både sproget, historien og de store tanker om menneskelivet. Den forener troens sprog med kulturens, og den samtale må vi blive ved med at have, siger han.

Siden fulgte et langt virke i folkekirken: som præst i Aalborg Domkirke, som rektor for Pastoralseminariet i Aarhus og senere som teologisk specialkonsulent i Viborg Stift. Gennem alle årene har undervisningen været omdrejningspunktet.

Når han ser tilbage på årene i Viborg Stift, nævner Henning Kjær Thomsen især to spor, der har sat sig varige aftryk: arbejdet med Teologi for voksne og med § 2-ordningen til uddannelse af præster.

Teologi for voksne blev til som et undervisningstilbud for alle, der vil forstå troen og teologien dybere i en højskoleramme med morgensang, oplæg og samtale. Han beskriver initiativet som en af de største glæder fra årene i Viborg Stift – et sted, hvor flere kunne få adgang til teologisk fordybelse i et folkeligt rum. Her har 175 studerende fordelt på seks hold haft glæde af Henning Kjær Thomsens evner som underviser.

§ 2-ordningen nævner han som et andet vigtigt kapitel. Her har han været med til at forme det særlige uddannelsesforløb, der giver ikke-teologer adgang til at søge præstestilling gennem en teologisk prøve.

– Jeg blev faktisk rørt, da jeg hørte fra kollegerne på Pastoralseminariet, at de nyuddannede præster fra § 2-uddannelsen i Viborg Stift står helt i top. Så bliver man jo lidt stolt. Det er ikke mine børn, men det føles næsten sådan, siger Henning Kjær Thomsen med et smil – med tanke på de omkring 50 studerende, der er blevet undervist af ham i bispegården i Viborg.

Et blik mod horisonten

For Henning Kjær Thomsen handler fremtidens folkekirke ikke om at gøre alt på nye måder. Han håber at de mange nyudklækkede præster vil være med til at bære med på hans vision om at genopdage, hvorfor kirken er noget andet end alt det, der omgiver os.

– For mig er kirkens største opgave stadig at være et rum for det, der ikke kan forklares. Alle andre steder kommer de med forslag til, hvordan du kan maksimere dit liv, forstå dig selv eller hjælpe dig videre. Kirken giver derimod plads til det uafklarede. Det er ikke svaghed – det er dybde, kommer det eftertænksomt fra den tidligere teologiske specialkonsulent.

I en ny hverdag, hvor der er sat punktum for et arbejdsliv som teologisk konsulent, er der blevet mere tid til at se fodbold. Men det betyder ikke han har sluppet sin livslange interesse for kirken og teologien, og har derfor også et håb for, hvilket fokus kirken skal have på den lange bane.

– Jeg håber, vi tør blive ved med at tale teologi. Ikke kun organisation, men tro. For uden teologien mister kirken sit sprog. Vi skal ikke være alt for alle – men vi skal være noget særligt for dem, der søger mening, slutter Henning Kjær Thomsen.