Folkekirkens fælles økonomi skal fremtidssikres:
Minister modtager anbefalinger

Af By-, Land- og Kirkeministeriet og Henrik Helms

Udvalget har gennem det seneste år analyseret den såkaldte fællesfond – folkekirkens fælleskasse, der finansieres via landskirkeskatten. Anbefalingerne skal hjælpe folkekirken med at tilpasse sig demografiske og samfundsmæssige forandringer og sikre et solidt økonomisk fundament for de landsdækkende opgaver.

Henrik Stubkjær: Fælles ansvar og lokal forankring skal gå hånd i hånd

Biskop Henrik Stubkjær har repræsenteret biskopperne i udvalgsarbejdet. Han fremhæver, at anbefalingerne er udtryk for en fælles ambition: 

-Det handler om at skabe en god, fremadrettet balance mellem den lokale og den fælles økonomi i folkekirken, herunder forpligtelsen på vores middelalderkirker som kulturarv. Anbefalingerne skal sikre, at de nationale opgaver fortsat kan løses med høj faglighed og med en solidaritet på tværs af folkekirken – uden at svække den lokale forankring, som er folkekirkens fundament. Vi har ønsket at finde løsninger, der både fungerer i praksis og styrker tilliden til den måde, vi fordeler og forvalter ressourcerne på, siger han.

Fokus på kulturarv og lokal støtte

Blandt anbefalingerne er et forslag om at etablere en landsdækkende enhed, som kan støtte menighedsråd med bevaringen af middelalderkirker – særligt i områder med faldende befolkningstal. Netop her i Midt- og Vestjylland, hvor mange gamle kirker bærer på væsentlig kulturarv, kan en sådan enhed få stor betydning. 

Minister: En solid fællesfond er nødvendig

Kirkeminister Morten Dahlin (V) kvitterer positivt for anbefalingerne: 

– Jeg har et ansvar for, at vi understøtter folkekirken både lokalt og på landsplan. Anbefalingerne forekommer rettidige og særdeles fornuftige. Jeg forventer at tage stilling til dem snart, så de kan træde i kraft allerede næste år, udtaler han.

Baggrund og konkrete forslag

Udvalget, som blev nedsat i marts 2024, foreslår blandt andet: 

• At fællesfondens udligningsordning justeres og fordeles på en ny måde, så pengene i højere grad når de steder, hvor behovet er størst.
• At der oprettes en særlig enhed, som kan hjælpe menighedsråd med at tage vare på landets middelalderkirker.
• At folkekirkens samlede præsteårsværk fremover prioriteres mere målrettet, så ressourcerne bruges bedst muligt.
• At landskirkeskatten fremover fastsættes efter en ny model, der giver fællesfonden lidt mere luft til nødvendige og landsdækkende opgaver.
• At de nuværende krav om effektivisering og omprioritering i fællesfonden bevares, men med en pause i perioden 2026-2028, hvor institutionerne midlertidigt friholdes for et årligt sparekrav.
• At folkekirken får mere indflydelse på, hvordan ministeriets opgaver for folkekirken prioriteres og tilrettelægges.
• At samarbejdet mellem biskopper, provstiudvalg og øvrige aktører styrkes, så man i fællesskab kan holde kirkeskatteprocenten i ro.