Sognepræst i Resen Pastorat
Skive Provsti
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. august 2024

Resen sogn
- én præst, én kirke, ét menighedsråd
Vi ønsker os en præst, som:
- kan formidle kristendommen som relevant og betydningsfuld i menneskers liv i dag
- møder alle mennesker med empati, uanset hvem de er
- kan videreføre og udvikle kirkelivet i sognet
Noget om sognet
Resen sogn har 3153 indbyggere, heraf 2847 medlemmer af folkekirken. Det er et overskueligt bysogn med mange aktiviteter for alle aldre. Resen kirke er en middelalderkirke smukt beliggende i Skives nordlige del med by, fjord og skov lige uden for døren.
Alle de lokale institutioner ligger indenfor kort gå-afstand. Der er et godt samarbejde med både dagplejere, vuggestuer, børnehaver, skoler, KFUM-spejderne, ældrecentret, aktivitetscenteret og med byens og provstiets andre præster. Vores konfirmander kommer fra Resen skole, som har to-tre spor pr. årgang.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores kirke- kulturmedarbejder, som varetager halvdelen af konfirmandundervisningen og som står for minikonfirmanderne og andre aktiviteter. Vores ene kirkemusiker står for de kirkelige tjenester og vores anden kirkemusiker for babysalmesang og stillestund. Derudover har vi en kirkesanger, en kirketjener og en sognehusværtinde ansat. Vi har et godt og hjerteligt arbejdsmiljø, hvor der er respekt for hinandens bidrag til kirkelivet.
Gudstjenester og aktiviteter
I de senere år har vi udvidet aktiviteterne væsentligt, og der er kommet en stor gruppe frivillige. Af nuværende aktiviteter kan nævnes:
kvindeklub og mandeklub en gang om måneden
- foredrag og sangaftener
- familieaftener og minikirke
- babysalmesang og minikonfirmander
- strikkeklub
- fællesspisning
- stillestund
- sommerkirke for børn i samarbejde med Skive sogn
Vi står sammen om at løfte opgaverne og at være en synlig kirke i sognet, og er bevidste om at række ud til mange forskellige målgrupper. Bl.a. har der været god opbakning til skumringsgudstjenester og stillestund med meditativ musik i kirken.

Boligen
Den helt nybyggede præstebolig har en god indretning og en flot udsigt over Skive fjord. Boligen ligger imellem kirken og sognehuset, hvor det ligeledes nybyggede præstekontor er placeret i en tilbygning.
Vores nye præst
Som sognepræst vil du møde stor åbenhed overfor at afprøve nye gudstjenesteformer og aktiviteter. Vi lægger stor vægt på det diakonale arbejde og søger derfor en præst, der vil være synlig og relationsskabende. Forkyndelsen er naturligvis kerneopgaven og vi lægger vægt på, at du er teologisk velfunderet.
Der er fast afløserordning med Skive sogn omkring ferie- og fridage og de prædikenfrie søndage, som man har hver fjerde søndag.

Resen Kirke, Skive
Læs mere om stillingen
Læs mere om sognet
Har du lyst til at læse mere om Resen Sogn, og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside:
Resen Sogn | Resen Sogn
Fakta
- Opslag: Tirsdag den 30. september 2025
- Ansøgningsfrist: Tirsdag den 20. oktober 2025 kl. 15.00
- Orienteringsmøde: Oplyses senere
KONTAKTOPLYSNINGER
- MR-formand Frede Hansen, Resen Sogn
Telefon 2048 6265 ∙ E-mail: fredeh47@gmail.com - Provst Betty Ahrenfeldt, Skive Provsti:
Telefon 3053 7667 ∙ E-mail: bgah@km.dk - Viborg Stift
Telefon 8662 0911∙ E-mail: E-mail - Biskop Henrik Stubkjær,
v/bispesekretær Mette Nielsen:
Telefon 2425 2758 ∙ E-mail: meni@km.dk