Kirkesanger ved Kærum Kirke
En stilling som kirkesanger ved Kærum Kirke, Kærum Sogn er ledig til besættelse pr. 1. marts 2026 eller umiddelbart herefter.
Stillingen er på 156 timer årligt, svarende til gennemsnitligt 3 timer pr. uge.
Kirkesangeren skal varetage følgende opgaver:
· Lede menighedssangen
· Bede ind- og udgangsbøn
· Ved særlige lejligheder assistere under og efter gudstjenesten iflg. aftale med graver, samt synge ved andre kirkelige handlinger.
· Synge ved sognearrangementer
Vi forventer at du:
· Kender Den Danske Folkekirkes liturgi
· Kan lede menighedssangen
· Har gode samarbejdsevner
· Er venlig og imødekommende
Vi kan tilbyde dig:
· Samarbejde med dygtig organist
· Samarbejde med øvrigt personale
· En smuk middelalderkirke med god akustik
Kærum Sogn har 962 indbyggere, og der er 4 ansatte ved kirken. Sognet er kendetegnet ved en levende menighed med liv og vækst og et godt lokalområde med skole, idrætshaller og indkøbsmuligheder.
Ansættelse sker ved Kærum Sogns Menighedsråd beliggende Kærumvej 34, 5610 Assens.
Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Assens Provsti i overens-stemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.
Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.435,90 kr. – 466.596,03 kr. (nutidskroner).
Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.118,53 kr.(nutidskroner). Hertil kommer ukvoteret supplerende rådighedstillæg.
OK tillæg på 1.061,76 kr. (nutidskroner) pr. år.
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Menighedsrådets forslag til lønniveau er min. 2.628,80 kr. månedligt ved ansættelse på 3 timer (nutidskroner) og med supplerende rådighedstillæg for 3 timer. Evt. højere løn i f.t. kvalifikationer. Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Hans Chr. Andersen på tlf. 2070 7638 mail aahc.nyhuse@gmail.com
Ansøgningen med relevante bilag sendes på mail til 7803fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være Menighedsrådet i hænde senest onsdag den 18. februar 2026.
Der vil være ansættelsessamtaler umiddelbart herefter.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.