Fårevejle kirke og kirkegård søger gravermedhjælper til fuldtidsstilling
Fårevejle kirke og kirkegård søger en engageret og ansvarsbevidst gravermedhjælper pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer gnsntl. pr. uge.
Gravermedhjælperen skal varetage følgende opgaver:
· Kirkegårdens pleje og vedligeholdelse
· Renholdelse af kirken, kirkegården og kirkens øvrige arealer
· Betjene og vedligeholde kirkegårdens maskiner
· Hjælpe ved gudstjenester, kirkelige handlinger og arrangementer i kirken
Vi forventer at du:
· Har kendskab til pleje og vedligeholdelse af grønne områder
· Er omstillingsparat, venlig og imødekommende
· Har gode samarbejdsevner og er pligtopfyldende og serviceminded
· Har kørekort til bil
Vi kan tilbyde:
· Et alsidigt og udfordrende job
· Gode arbejdsforhold
Det forventes at du har forståelse for folkekirkens opgaver og traditioner, og at du er villig til at arbejder mindst én søndag om måneden i forbindelse med en gudstjeneste. Der kan også forekomme arbejde om aftenen og om lørdagen.
Fårevejle menighedsråd bliver din arbejdsgiver og menighedsrådet har udpeget en kontaktperson, der har den daglige kontakt til personalet i kirken, menighedshuset og på kirkegården.
Ansættelse og aflønning sker efter Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund (3F). Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Der er ingen uddannelseskrav og stillingen lønnes på basisløntrin 1 for gravermedhjælpere uden gartnerfaglig uddannelse med en timeløn på 154,02 kr. Ansøgere med mindst 1 års erfaring som gravermedhjælper indplaceres på basisløntrin 2 med en timeløn på 156,78 kr.
Den årlige løn i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land
uden gartnerisk uddannelse
kr. 296.343,00 (trin 1)
kr. 301.649,00 (trin 2)
med gartnerisk uddannelse
kr. 333.928,00 (trin 1)
kr. 343.844,00 (trin 2)
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand Steen Trøjmer tlf. 22775317 eller mail steen.troejmer@gmail.com
Ansøgningen med relevante bilag sendes til Fårevejle Menighedsråd, mail: 7267fortrolig@sogn.dk
Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 23. februar 2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 9/2026.
Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet børneattest og referencer forud for ansættelse.