Kære præster og provster

Velkommen til et nyt år!

Tak for jeres besvarelser af det anonyme arbejdsmiljø/trivselsspørgeskema, som Rambøll nu er i gang med at bearbejde til søjlediagrammer for hvert provsti, og hvor provster, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter den 17. januar skal uddannes til at faciliterer dialogmøderne rundt i provstierne. Jeg forventer mig meget af denne proces, og håber den vil hjælpe os alle til at se, hvor vi skal sætte ind for at gøre vores arbejdsmiljø endnu bedre og mere inspirerende. 

Så tak, at I vil gå ind i dette med positiv energi, fantasi og tro på, at vi sammen kan skabe de gode rammer om evangeliets forkyndelse, der er en forudsætning for menighedens liv og vækst - og vores egen arbejdsglæde.

Vi er gået ind til et år med en ny regering, som fra start er kommet med et par markante udmeldinger, der berører os og som jeg gerne vil kommentere, og i denne uge har vi holdt bispemøde i København, hvorfra der også er et par meldinger.

Fra ”store bededag” til ”store bombedag”

Du kan læse biskoppernes udtalelse her. Og som det fremgår af denne og mine udtalelser i DR TV-avisen forleden, kom forslaget om en afvikling af store bededag som en bombe. Ingen havde hørt om dette inden den nye regering fremlagde deres program. En afvikling af store bededag anser jeg for et kraftigt indgreb i kirkens indre anliggender, da dette berører både ritualbog og alterbog. Som det fremgår af pressemeddelelsen, mener jeg også, at regeringen dermed er inde at skubbe til Grundlovens §4. 

Sammenkædningen af ophævelsen af en helligdag og øgede penge til forsvarsbudgettet finder jeg meget provokerende. For det første er det jo ikke sådan et statsbudget sammensættes, og for det andet antyder regeringen, at folkekirken også må yde noget til forsvaret, hvilket vi gør i forvejen.

Folkekirken er aktiv medspiller i både kriser og i krige. Vi er en central del af samfundets mentale beredskab, og med vores værnspræster er vi med soldaterne helt ude ved fonten – ikke for at præsterne skal levere krudt og kugler til kanoner eller stå i frontlinjen, men for at støtte soldaterne bede for dem og for vort lands frihed og ofrene for krigens gru. 

Jeg har nævnt disse ting for vores nye kirkeminister Louise Schack Elholm, som deltog i vores bispemøde. Men hun anser afskaffelsen af store bededag som en bunden opgave.

Om regeringen gør alvor af dette, er der ingen der ved, men det er tydeligt, at beslutningen har vakt virkelig alvorlig modstand fra både kirke, fagbevægelse, diverse økonomer, andre politiske analytikere og i det politiske bagland. Det er en sag der løbende udvikler sig, og senest har vi kommet med en opfølgende udtalelse fra biskopperne.
På vores hjemmeside opdaterer vi jævnligt hvis der kommer yderligere.

Fra universitet til prof. bachelor 

Regeringen har også meldt ud, at de vil skære et år af kandidatuddannelserne på op imod halvdelen af universitetsstudierne (side 19-22 i ”Ansvar for Danmark – det politiske grundlag for regeringen”).

På et møde med dekanen på Teologi på KU fik vi en orientering om konsekvenserne. Det er ikke rare perspektiver dette rejser.  I praksis vil man skære universitetsstudiet til 4 år (3+1 år) – altså svarende til længden på en prof. bacheloruddannelse som f.eks. lærer, sygeplejerske eller pædagog. Dette vil naturligvis få konsekvenser for det akademiske niveau, og det vil hæmme samarbejdet med andre europæiske universiteter. Vi har brug for præster med den akademiske dannelse og en solid teologisk faglighed. Derfor har vi også meddelt, at vi gerne vil arbejde sammen med teologi på de to universiteter, for at forsøge at få dette forslag taget af bordet.

Konfirmation af ortodokse og katolikker

Flere og flere oplever, at der er unge fra Ukraine, Polen og andre lande, som bor rundt i sognene og som ønsker at deltage i konfirmandundervisningen sammen med deres klassekammerater.

Det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt de bliver medlemmer af folkekirken, når vi konfirmerer dem? Dette har været min tolkning af regelgrundlaget (Kapitel 1 §4 stk. 1 og stk. 2)

Men de øvrige biskopper har en anden udlægning, som jeg har valgt at følge. Det betyder, at unge som er døbt i ortodokse- eller katolske kirker i udlandet, og som ønsker at følge konfirmationsforberedelsen og blive konfirmeret sammen med klassekammeraterne, kan gøre det. De indskrives i ministerialbøgerne hvor det så angives, om de ønsker at blive medlem af folkekirken eller de ikke ønsker at konfirmationen skal følges af medlemskab. 

Forholdene på Udrejsecenter Kærshovedgård

På forrige møde bispemøde havde vi besøg af sognepræst Niels Nymann Eriksen, der fortalte om asylprocessen for konverterede kristne iranere på vores udrejsecentre.

Det gav anledning til, at vi ved bispemødet i sidste uge, havde inviteret Det Mellemkirkelige Råd samt en advokat fra Flygtningehjælpen og en forsker fra Institut for Menneskerettigheder.

Vi hørte om både asylprocessen og om forholdene for de afviste asylansøgere. Dette gav anledning til, at nogle af os biskopper, vil søge yderligere oplysninger og overveje yderligere handlinger – ikke mindst den aktuelle situation i Iran taget i betragtning. 

Den 22. december var jeg inviteret til at holde juleprædiken for de konverterede kristne fra Kærshovedgård i Missionshuset i Bording. Der var 60 beboere fra Kærshovedgård som deltog.

De fleste af dem unge mænd i deres bedste alder, der frygter for deres liv, hvis de som konvertitter vender tilbage til Iran. Det virker helt uforståeligt, at vi ikke kan bruge dem i vores samfund, indtil forholdene i Iran ændrer sig, og de frivilligt kan rejse hjem. 

Jeg vil gerne slutte dette nyhedsbrev med en stor tak til de mange frivillige fra Bording, som 2 – 3 gange i ugen henter og bringer disse brødre og søstre, så de kan deltage i sport, bibeltimer og gudstjenester.

Det er en fantastisk indsats. Og samtidig sige tak til alle, som har været involveret i modtagelsen af de ukrainske flygtninge!

Med venlig hilsen

biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift