Melodi: Du fødtes på jord – Erik Haumann 1987

1. Når solen er kold,
og jorden er knuget i vinterens vold,
når kulden sig svøber om menneskers bo,
når håbet må kæmpe før tvivlen kan tro,
i natmørkets gys
der tændes et lys.

2. Der tændes et lys,
en funklende stjerne, og håbet fornys
når barnet, som kaldes Guds Søn og vor bror,
nedstiger fra Himlen til os her på jord,
da nedlægges frø,
der nægter at dø.

3. De nægter at dø
de slumrende frø, som kun venter på tø,
før bundfrosne marker - som hjerter og sind -
gir grobund for håbet, når forårets vind
al frost vejrer bort,
når jorden blir sort.

4. Når jorden blir sort.
Når sneen og isen igen smelter bort.
Når frøene spirer i hjerter og jord.
Når markerne grønnes, så tvivlen den tror.
Med vindpust i siv
da vækkes der liv.

5. Da vækkes der liv.
Da grønnes og gror det, da lyder det: Bliv
til glæde og gavn for hver skabning på jord,
til fryd for hvert øje, til brød på hvert bord.
På Skaberens bud
nyt liv foldes ud.

6. Nyt liv foldes ud,
det fylder hvert hjerte med lovsang til Gud,
med tak og med tro og med bæven vi ser
Guds under, som for vore øjne da sker.
Det styrker vort mod,
og håbet slår rod.

7. Ja, håbet slår rod,
når atter det grønnes og gror for vor fod.
Det lys, som i vinterens mørke blev tændt
og, som - til Guds ære - vor skæbne har vendt:
Guds levende ord
nyskaber vor jord.

                                 Lars Grønbæk Sandfeld, januar 2010

Ovenstående salme, der er skrevet til Hellig tre Konger midt i vinterens mørke, har pludselig fået ny aktualitet her sidst i maj.

Netop hjemkommen fra passionsspillet i Oberammergau er der mange indtryk, som stadig sidder dybt i sindet.

En af de scener i spillet, som gjorde det allerstørste indtryk, var Påskemorgen. På forhånd havde jeg tænkt: Hvordan skildre det, som - med salmedigteren K. L. Aastrups ord - ”intet øje så, men som kirken holder søndag på”?

Ville det overhovedet være muligt at gengive?

Opstandelsen blev skildret meget stilfærdigt, men måske netop derfor kom det til at stå uhyre stærkt: Et lille lys blev båret ind på scenen fra det gravmørke, som var skjult for vore øjne. Et lys var tændt, og langsomt tændtes med dét håbet og glæden, som mundede ud i det vældige Halleluja-kor, som dannede afslutning på det 5 timer lange passionsspil.

Billedet med lyset bruger vi ellers allermest i advents- og juletiden. I den mørkeste tid af året har vi i særlig grad brug for lys, der kan sprede vort mørke. ”Himlens lys kom i dig til jord” synger vi da.

Men lyset rummer også en meget stærk symbolik i forbindelse med påske. Når Kristus rejser sig af graven påskemorgen, bryder lyset igen frem midt i dødens mørke.

Det himmelske lys, som tændtes julenat, er også det lys som splitter gravmørket påskemorgen.

Ordet, som blev kød og tog bolig iblandt os, er også Guds levende ord som nyskaber vor jord. Dét sker hver gang Guds skaberværk vækkes til nyt liv af vinterblunden, og det sker frem for alt påskemorgen, hvor alting bli´r nyt.

Der tændes et lys...

                                             Lars Grønbæk Sandfeld, Hvidbjerg