Lem Kirke, september 2007

Siden ca. år 1200 har Lem Kirke været samlingspunkt for Lem-boerne i lyse tider og mørke tider i deres liv.

Kirken er sognets store fælles hjem hvorfra der udgår tryghed, kraft og inspiration til alle i de små hjem.

Lem Kirke er en meget smuk og anselig kirke og betegnes som usædvanlig interessant i sin bygningshistorie. Kirkens ældste partier: skib, kor og korrunding (apsis) er bygget omkring år 1200 i romersk stil (rundbuestil) af smukt tilhugne granitkvadre, og disse er overordentlig rige på skulpturel udsmykning. I korets østlige hjørne har soklen kraftigt skæggede mandshoveder, og rundt om i kirkens mure er talrige andre, interessante billedkvadre, i alt 15, med arkaisk prægede og dygtigt prægede fremstillinger af fabeldyr, heste og mennesker. Der ses bl.a. en havfrue med dobbelt hale (symbol på det onde), en drage, lindorm og basilisk med snoede haler samt heste og ryttere. Desuden er der en del stenhuggermærker (håndværkerens signatur). Bemærk også nogle værkstedssten ved trappen op til klokken.

Korrundingen (apsis) mod øst er helt bevaret i sin oprindelige stil og i sin art noget af det smukkeste og ejendommeligste, vi har her i landet, med sin buefrise med sløjfeagtige tilsætninger (jfr. Lund Domkirkes apsis). Den har præg af sen romansk rokoko, der var almindelig i nederrhinske kirker i første halvdel af 13. årh.

Bemærk især den lille hare til højre for de to liggende eller svævende mennesker ovenover vinduet, omgivet af øglelignende drager med ottetalslyngede haler, - den er vist den mindste figur på kvadre i Danmark, ca. 9 cm! Bemærk også de fint udhuggede heste i søjlernes fodstykke samt fisketegnet (kristent symbol) og soltegnet (hedensk symbol?) på sokkelstenen på korets østside op til apsis!

Tårnet og våbenhuset, der er delvis i gotisk stil, er opført senere i middelalderen.

Kirken, dog ikke koret og apsis brændte i 1500-tallet da en karl skød efter duer på stråtaget med en forlader, fortælles der.

Ifølge indskrift på bagsiden af bagerste stolestade i kirken byggede Thyge Krabbe fra herregården Bustrup kirken op igen i 1588 og opførte her som tilbygning den store korsarm mod syd bl.a. som begravelseskapel for sig og sin familie. Den styrtede senere sammen i sydgavlen og blev bygget op igen i 1770, hvor de begravede flyttedes ud af kirken.

I korsarmens hvælv er i 1900 og 1923 fremdraget kalkmalerier af sengotisk karakter med flere usædvanlige billeder. De stammer formentlig fra ca. 1588.

Særligt bemærkelsesværdigt er foruden kalkmalerierne og inskriptionen på bagerste stolestade den meget gamle granitdøbefont, der er prydet med romansk løvværk på kumme og fodstykke.

Desuden hænger på nordvæggen et panel fra en gammel prædikestol fra 1599, og på sydvæggen et alterbillede, malet af Hans Schmidt, Skive, i 1872, forestillede Jesus i Emmaus.

Og på sydvæggen et alterbillede, malet af Hans Schmidt, Skive, i 1872, forestillede Jesus i Emmaus.

Bemærk også den gamle Kristian d. IV's bibel fra 1633 på alteret, skænket 1965 af førstelærer Bollerup, der var kirkesanger i Lem i 50 år samt de øverste stolestader med Thyge Krabbes og hustrus navnetræk og våben.

Kirken er smukt restaureret i 1964-65, hvor mosaikrude af kunstneren Mogens Jørgensen er indsat i østgavlvinduet, og hvor et nyt alter i sten er bygget.