Det er tankevækkende, at beboerne på Thyholm i 1100-tallet lod opføre ikke mindre end fire kirker, og af de fire bevarede romanske kvadrestenskirker er Hvidbjerg Kirke langt den betydeligste.

Hvidbjerg Kirke blev i katolsk tid indviet til Skt. Laurentius. Kirken består af apsis, kor og skib, hvor skibet efter den springende sokkelprofil er bygget i to tempi i løbet af 1100-årene. Apsiden har en dobbeltsokkel, men ellers er kun få romanske detaljer bevaret. De oprindelige døre er tilmuret. Over mandsdøren i syd er indsat et lille primitivt relief af en nøgen mand med sværd i venstre hånd. Relieffet tilskrives legenden om ”de to økser”, der handler om bygmesteren og hans svend. Den sidste styrtede ned, da han ville fjerne sin herres økse fra en udstikkende bjælke.

I sengotisk tid er tilbygget kapeller i nord og syd samt i vest et tårn. Desuden er våbenhuse i både nord og syd revet – seneste i 1896.

Sydkapellet er indrettet i 1653 for godsejer Casper Gersdorff til Hindsels, som ellers er et beskedent gods på det nordøstlige af  Thyholm.

Beskedent ser godset imidlertid ikke ud på det samtidige kalkmaleri over indgangen til kapellet. Her er fremstillet en slotslignende bygning med seks tårne og Gersdorffs hestevogn i forgrunden.  Kapellet er adskilt til kirkerummet ved en mur med et ovalt vindue og en smedejernsdør til gravkammeret. 

Kirken er særdeles rig på inventar. Døbefont og korbuekrucifiks er fra middelalderen. Granitfonten er en Thybotype fra romansk tid , mens krucifikset, hvor alene torsoen er original, er gotisk fra omkring år 1400. Figurerne for foden af korset er Jesu mor, Maria, og apostlen Johannes. 

Helt speciel og exceptionel er den jernbundne dør på kirkens sydside. Egetræsdøren bærer årstallet 1668 og initialerne for datidens kirkeværge og præst. Det fornemme gotiske dørbeslag i form af et løvehoved af jern er dog langt ældre, formentlig fra omkring år 1300. Bag døren er der i dag et værelse, der kan bruges som dåbsværelse, til børnekirke mm.

Den særprægede altertavle er meget sammensat. Den består af fine relieffer i terrakotta (brændt ler) fra omkring år 1500 med korsgangen og korsfæstelsen som motiver. De tilhørende baldakiner stammer fra en nederlandsk eller westfalsk altertavle.
Indramningen af motiverne er fra renæssancetiden i begyndelsen af 1600-tallet, mens de de skaldte udenværker er fra præget af barok og rokoko med figurer, ranker og vinger fra midten af 1700-tallet.

Topfeltets opstandelsesrelief fra begyndelsen af 16oo-tallet fik først plads på altertavlen omkring 1910.

Altertavlen er virkelig værd at betragte nærmere. Den anses for at være en af datidens bedst bevarede nederlandske terracottaarbejder.

I midten ses den korsfæstede Jesus. Foran går eller står en korsdragergruppe, hvor Jesus segnefærdig drives frem af rå soldaters slag. I sidefeltet til højre for Jesus er de gode mennesker. Det er kvinderne ved korset, heriblandt Jesu mor og apostlen Johannes, der skal være Marias søn i Jesu sted. I feltet til venstre for Jesus befinder de onde personer sig. Det er forrest med opstrakt arm Pilatus, der dømmer Jesus til korsdøden. 

De fire evangelister er med hvert sit kendetegn at se på topstykket. Allerøverst stråler Jehovas navn med hebræisk skrift, og på de to altertavlevinger ses ægteparret, Hans Christensen Lautrup og Maren Billeskov, der har sørget for denne enestående udsmykning af altertavlen.

Prædikestolen er dateret 1596 (blot 60 år efter reformationen) med staffering fra 1784. Motiverne på prædikestolen er de fire "store" profeter og to af de "små".

Over prædikestolen ses en lydhimmel, hvorunder der svæver en forgyldt due som symbol på Helligånden.  

I nordkapellet hænger kirkens mest ejendommelige stykke kirkeinventar: Jonas og hvalen. En bemalet kæmpefisk med Jonas i munden, udført af en lokal snedker omkring 1750.

Herregården Hindsels kapel fra 1653 blev omkring 1750 overtaget af Christen Ørsnes til Heligkildegård. De seks kister med familien Gersdorfs jordiske rester blev nedsænket i jorden. Herefter var der plads til familien Ørsnes.
Hvidbjerg Kirke blev i samme anledning betænkt med rige gaver, idet kalk, alterstager og lysekrone er skænket af Ørsnes og hustru i 1750’erne.
I kapellet er hensat tre store marmorsarkofager for Christen Ørsnes og hustruen Johanne Marie Jensdatter, der begge døde i 1765, samt deres ugifte, voksne søn Hans Ørsnes, der døe i 1750.

I kirken hænger to ordrige barokepitafier opsat til minde om præsterne Vilhelm Rogert, der døde i 1751,(den runde tavle) og efterfølgeren i embedet, Lauritz Kierulff Benzon, der døde i 1759. (firkantet tavle)

Kirkeskibet er en model af orlogsskibet ”Anna”. Det er skænket af Chr. N Ørsnes ca. 1750 - altså samme tid, som de skænkede figuren med Jones og hvalen. 

Der knytter sig en voldsom historisk begivenhed til Hvidbjerg Kirke. I 1260 blev biskop Oluf Glob fra Børglum dræbt foran alteret i kirken. Globslægten havde store jordbesiddelser, som biskoppen ved sin broders død fratog enken og hendes to børn. Det var sønnen Jens, der som hævn herfor myrdede sin farbror i Hvidbjerg Kirke.
Der opstod en rig sagntradition omkring mordet, og H C Andersen har også benyttet episoden i et af sine eventyr.